|
|
| Bjælkespær
Denne type konstruktion kan anvendes, hvor man ønsker loftet parallel med tagfladen. For at kunne benytte denne konstruktion skal der etableres kiprem. Bjælkedimension og afstand mellem spærene afhænger af last, spændvidde og hældning. Dimensionen på træet kan højest være 45 x 245 mm. Ønskes højere dimension af hensyn til isolering, kan der påfores (se tegning ) til den ønskede højde. For at nå større spændvidder end hvad normalt konstruktionstræ kan klare, er der mulighed for, at vi fremstiller højere bjælker, ved at vi samler 2 stykker træ ovenpå hinanden med tandplader. De højere bjælker giver mulighed for, at isoleringskrav kan opfyldes (og man slipper for at påfore på byggepladsen), samtidig kan vi regne bjælkerne så vi får meget større styrke/stivhed end på tilsvarende 2 enkeltbjælker. Vi har også mulighed for at indbygge lidt pilhøjde på de sammensatte bjælker. De kan fremstilles i et utal af variationer. Højder eks: 145 + 145mm = 290mm eller 170 + 145 = 315mm osv. Herunder er opstillet tabeller vedr. bjælkedimension og bjælkeafstande (centerafstand) for enkeltbjælker: Let tag - forudsætninger :Egenlast langs tagfladen: 300 N/m² (tagbeklædning + lægter + undertag + spær) + 250 N/m²( loft + isolering inkl. egenvægt bjælke) Nedbøjningen: De angivne spændvidder svarer til, at nedbøjningen højst er 1/400 af spændvidden for egenlast. Nedbøjningen for sne bliver ca. 1/600 af spændvidden. Tabellen er udformet så den første lodrette række er dimensionen på
spærtræet.
|
| Bjælke- dimension i mm. |
0.4 m | 0.6 m | 0.8 m | 1.0 m | 1.2 m |
| 45 x 120 | 2.43 m | 2.13 m | 1.93 m | 1.79 m | 1.68 m |
| 45 x 145 | 2.94 m | 2.58 m | 2.35 m | 2.18 m | 2.05 m |
| 45 x 170 | 3.44 m | 3.03 m | 2.76 m | 2.57 m | 2.42 m |
| 45 x 195 | 3.94 m | 3.48 m | 3.18 m | 2.95 m | 2.78 m |
| 45 x 220 | 4.44 m | 3.93 m | 3.59 m | 3.34 m | 3.15 m |
| 45 x 245 | 4.93 m | 4.37 m | 3.99 m | 3.72 m | 3.51 m |
| Bjælke- dimension i mm. |
0.4 m | 0.6 m | 0.8 m | 1.0 m | 1.2 m |
| 45 x 120 | 2.62 m | 2.30 m | 2.08 m | 1.93 m | 1.81 m |
| 45 x 145 | 3.18 m | 2.79 m | 2.54 m | 2.35 m | 2.21 m |
| 45 x 170 | 3.72 m | 3.27 m | 2.98 m | 2.78 m | 2.61 m |
| 45 x 195 | 4.26 m | 3.76 m | 3.43 m | 3.19 m | 3.00 m |
| 45 x 220 | 4.80 m | 4.24 m | 3.88 m | 3.61 m | 3.40 m |
| 45 x 245 | 5.32 m | 4.72 m | 4.31 m | 4.02 m | 3.79 m |
Faktor der skal ganges på vandrette spændvidder i ovenstående tabeller, når taghældningen er større end 15°
| Hældning: | <=15° | 20° | 25° | 30° | 35° | 40° | 45° | 50° |
| Faktor der skal ganges på vandrette spændvidder i ovenstående tabeller når hældningen er større end 15° | 1.00 | 0.97 | 0.94 | 0.89 | 0.84 | 0.79 | 0.72 | 0.66 |
Der er anvendt systemfaktor Ksys = 1,0 i ovenstående tabeller.
Eurocode 0 og 1 (DS/EN 1990 + DS/EN 1991 + nationale annekser).
BEMÆRK: FALDGRUPPE: Andre spærfabrikker anvender kun 2 kategorier for last, let og tungt tag, hvor deres tungt tag dækker det som vi kalder for mellemtungt tag. De har derfor ikke kategori for last der dækker fast undertag under tegltag. På vore tilbud, ordrebekræftelser og følgeskrivelser vil du altid kunne læse hvilken taglast og loftlast vi har dimensioneret spærene efter, eks. let tag (300 N/m²), Mellemtungt tag (600 N/m²), Tungt tag (800 N/m²).
Ved loftlast beskriver vi 300 N/m², som dækker isolering+spær+forskalling + 1 lag loftmateriale (gips eller profilbrædder). Når der anvendes 2 lag gips i lofter beskriver vi loftlasten som 400N/m².