Forside
Konstruktioner 
Ekspedition
Firmainformation
Spørgsmål & Svar!
Brugervejledninger
Skriv til os!

Ledige stillinger

                                

Konstruktioner.

Ringsted Spærfabrik A/S producere spær efter den fælles EU standard EN14250, og produktionen er overvåget af DS-certificering A/S.  Se eventuelt www.dscert.dk

EN14250 er den fælles europæiske standard for produktion af tandpladesamlede spær. Standarden opstiller krav til produktionsudstyr, til kontrol og inspektion samt krav til det færdige produkt.

Ringsted Spærfabrik A/S er som virksomhed selv ansvarlig for produkternes dimensionering, og at udførsel og kvalitet overholder kravene i standarden. Vi følger vor FPC-system (Factory Production Control), med kontrol af de producerede elementer gennem flere led. FPC-systemet er som led i vor godkendelse evalueret og godkendt af DS Certificering A/S.

Godkendelsesbevis EC-certifikat.

Godkendelsesbevis Fingerskarringer.

Godkendelsesbevis Styrkesortering af konstruktionstræ.

I det følgende, hvor der er angivet tabeller eller belastninger, er benyttet følgende nye Eurocode normer:
Last og sikkerhed: Eurocode 0 og 1 (DS/EN 1990 og DS/EN 1991).
Trænorm: Eurocode 5 (DS/EN 1995).
Nationale annekser (DK).
Materiale fra Træbranchens oplysningsråd (Blandt andet TRÆ 51, TRÆ 52, TRÆ58 og TRÆ59).

Inden for træspær er der mange forskellige spærtyper - valget af tagkonstruktion afhænger bl.a. af om tagrummet skal udnyttes eller ej:

På hver af linkene på de forskellige spærtyper vil der være en individuel præsentation.

  • Gitterspær til bygninger, hvor tagrummet ikke ønskes udnyttet.
  • Saksespær til bygninger, hvor tagrummet ikke ønskes udnyttet, men samtidig ønsket en indvendig lofthældning.
  • Hanebåndsspær til bygninger, hvor man ønsker at udnytte tagrummet / etablere en ny 1.sal.
  • Halvspær - til bygninger, hvor tagrummet ikke ønskes udnyttet, men samtidig kun ønsker ensidig fald.
  • Bjælkespær / plankespær til bygninger, hvor der ønskes skrå lofter parallel med tagflade, og hvor det er muligt, at etablere understøttet kipdrager. Her findes tabeller hvor dimension på bjælker og c/c afstande kan bestemmes.
  • Specielle spær - det er kun fantasien (og statikken), der sætter begrænsningerne.
  • Tilbygninger - der skal tilpasses eksisterende byggeri, skal man være opmærksom på visse ting. (Specielt ved forlængelser).
  • Bjælkelagstabeller - træbjælkelag over 1 eller 2 fag.
  • Udhængsformer- Spær kan opbygges med forskellige udhængsformer alt afhængig af, hvordan spæret skal afsluttes på bygningen.

Dimensionering:
Spærene dimensioneres altid for en belastningsbredde på 1.0 m (C/C = 1.0 m), hvis andet ikke er foreskrevet.
Beklædningen på taget er delt op i 3 kategorier "let tag" beregnes for en last på 300 N/m² på tagfladen, "mellemtungt tag" for 600 N/m² på tagfladen og "tungt tag" fra 800 - 3000 N/m² på tagfladen. (10 N svare til  1 kg).

Let tag:

  • Tagpap på krydsfiner/brædder.
  • Metal/stålplader på lægter.
  • Eternit på lægter.

Mellemtungt tag:

  • Tegl på lægter - alle former for tegl med undtagelse hvis de er understrøget.
  • Stråtag - med undtagelse hvis der er brugt gips som undertag - her regner vi med 750 N/m² på tagfladen.

Tungt tag:

  • Tegl på lægter med undertag af brædder/X-finer og pap. (800 N/m² flade).
  • F.eks. græstørv og her skal tykkelsen eller vægten oplyses (C/C er ofte mindre end 1.0 m).

I spærleverancen er incl. statiske beregninger på leverede spær og de eftersendes på forlangende.

Der kan læses om ansvarsfordeling, modtagekontrol, oplagring, håndtering og opstilling, samt tolerancer i vejledningen "Spær på byggeplads" som du finder under brugervejledninger.

Klik ind på hvordan forankrer og afstiver jeg mine spær? og læs videre.

Godkendelsesbevis Spær m.m. der blev produceret under Dancert's overvågning i perioden 1/7-2006 til 1/6-2007: EC-certifikat.JPG samt godkendelsesbevis Fingerskarringer og Styrkesorteret spærtræ: DTC-god_S1.JPG og  DTC-god_s2.JPG

Retur til forside